ARTIKLER     |     BLIV MEDLEM     |     LINKS

  Forside » Volieretur » volieretur 2016   
Kategorier
ForsideAktiviteterBestyrelsenBibliotekBliv medlemFrøsalgGode rådHer Bor ViKøb og SalgLinksTilbudVoliereturvolieretur 2011Volieretur 2013Volieretur 2014volieretur 2015volieretur 2016volieretur 2017vores levende hobby
Hurtig Søg
 
Brug stikord til at finde produktet du søger.
Udvidet søgning
Information
Kontakt os
volieretur 2016

Voliereturen 2016

 

Ja, så er voliereturen 2016 overstået. Ja det kan måske lyde, som om det bare er noget, der skal overståes, men det er bestemt ikke tilfældet.

Hvis jeg skal sige min helt ærlige mening om turen, så syntes jeg den var rigtig god og interessant.

Der var tilmeldt 25 personer og vi var 24 afsted, 1 måtte desværre melde fra grundet sygdom.

Vi startede fra Privatskolen som sædvanlig.

Starttidspunktet var i år kl. 7:30. Turen gik som bekendt til det nordsjællandske og vejret var fint fra morgenstunden.

Første sted vi skulle besøge var hos Jørgen Michelsen i Græsted, som havde småfugle så som: Helenaastrild – Amaranter (der havde fået en del unger i år), der var også Auroraastrild og forskellige arter af Værlinger, Siskner og andre Astrildarter - så som Orangekindet. Der var i volierene en kraftig beplantning og de små Astrilder er jo nogle vimse fyre, så det kræver næsten, at man har rigtig god tid, hvis man skal nå at se dem rigtigt. Inden vi forlod Jørgen blev vi budt på øl og vand.

Herfra skulle vi så besøge Nordsjællands Fuglepark, Søborg Bøge, Græsted.

Vi skulle være fremme ved parken kl. 10, så ville ejeren af parken Frank give os en guidet tur i parken, og jeg skal love for, at der er noget at se både af småfugle og store fugle. Frank er jo en glimrende og humoristisk fortæller og rundviser.

Parken har et areal der er større end Zoologisk Have i København. Parken har også andre dyr end lige fugle, det er man næsten nødt til, da fugle alene ikke kan trække så mange besøgende til, hvis man vil have det til at løbe rundt økonomisk.

De første vi mødte var Præriehunde og Skildpadder i forskellige størrelser, der var også aber af forskellige slags og marsvin.

Jeg tror, jeg vil afholde mig fra at nævne fuglenavne, men sige at der er simpelthen så mange forskellige, det er helt fantastisk. Volierene står i grupper rundt i parken, sådan at dem fra Australien sidder et sted, dem fra Sydamerika et andet sted, Afrika og Asien hver for sig.

I en hal er der lorier, som man kan overvære blive fodret.

Der var også et papegøjeshow, som Frank og en kvindelig dyrepasser står for,- de flyver med Kakaduer – Soldateraraer – mørkerød Ara og så efter min mening de flotteste, de blå-gule Araer, det er et fantastisk syn, at se de store fugle flyve i naturen, for så at komme hen over hovederne på os i fuld fart, for så at lande på arme og skuldre af Frank, også under dette show er Frank en god fortæller.

I parken er der også en tropehal, men her er det lidt svært at se fuglene, for de mange store men imponerende planter og træer, og så skal jeg da heller ikke glemme de mange slanger – fisk – varaner – frøer m.m.,man kunne også prøve at få en slange om halsen, eller bare at røre ved dem.

Jeg vil lige nævne at der også var næsehornsfugle – isfugle og nanduer.

Vores medbragte mad spiste vi også nær tropehallen, hvor der var borde og stole.

Gert Jørgensen som er nabo til fugleparken holdt også åbent hus for os, Gert havde store fugle så som rød Ara – Kakadue – Kea papegøje og flere andre arter, et spændende sted.

Turens sidste besøg var hos Max Knudsen i Melby.

Her var vi godt nok kommet ud af byen, men et helt enestående sted. Max havde en hel del fugle, så som: Skader – stære og latterfugle for blot at nævne nogle, men også dyr som leguaner – skildpadder – kænguruer og små aber, men også smådyr som tropiske kakelakker og vandrene pinde.

Et helt fantastisk sted at besøge., Vi sluttede med et veldækket kaffebord med lækkert hjemmebag.

Som man måske fornemmer, var der rigtig meget at se de forskellige steder, og jeg har jo ikke nævnt en brøkdel af det, der var at opleve alle steder. Men tag selv med næste år, så får I nok også en god oplevelse. Vi var hjemme i Holbæk kl. 17:45 efter en god tur.

Jeg kunne godt tænke mig, at man satte sig ned med et stykke papir og en kuglepen, og skrev et stykke til bladet om turen. Hvad der syntes godt eller skidt, kort sagt din mening, der mangler jo altid stof til bladet. Det kunne jo være rart at høre og læse om andres syn på tingene. Du har måske også et opdræt eller bare en fortælling om dine fugle. Tænk over det, men ikke for længe.

Ole saltoft


Holbæk Fugleforening • Rørvangsparken 2 • 4300 Holbæk
Tlf. +45 59 43 59 42 E-mail: